At forberede sin far til hans sidste rejse er noget, man aldrig kan være klar til

Det er både smukt og knusende, fyldt med kærlighed, men også en dyb smerte.

Min far havde ét ønske:

Han ville afsted i sine badebukser, sin fine hvide skjorte,
samt sin dyne, pude dækket af hans smukke bambus sengetøj.

Og selvfølgelig skulle han have sin livredderprøve med,
for han skulle drysse ud i vandet ved Bøgebjerg og være vinterbader som Allan og Mig 

Jeg ville gøre det helt rigtigt for ham. Ære ham. Opfylde hans ønske til punkt og prikke.

(Med undtagelse af jeg ringede til hans bonus søns kone

Hvilket han udtrykkeligt havde sagt at de skulle ikke komme, han ville ikke se dem eller deres piger)

Jeg havde ikke forberedt mig på, hvordan det ville føles

For hvordan siger man farvel, når ens hjerte ikke er klar, men afklaret ?

Det sidste møde, at lægge min far til hvile

Da jeg så ham ligge der, så smukt og roligt,
ramte det mig som en bølge, en blanding af ubegribelig kærlighed og en smerte, der ikke kan forklares.

Jeg puttede ham,
lagde min hånd på hans kind,
og spurgte ham blidt, om han lå godt.

Selvom han ikke længere var her i kroppen,
så var han stadig min far.
Og jeg var stadig hans datter.

Vi skruede kisten fast, en handling, der føltes så endegyldig, så ufattelig virkelig

Og så skulle vi synge ham ud.

Jeg åbnede munden for at synge, men lyden kom ikke.

I stedet kom tårerne.

Jeg brød fuldstændig sammen.

For lige dér, i det øjeblik hvor sangen skulle bære ham afsted,
blev det pludselig så afgørende virkeligt.

Han var væk.

Min far

Og selvom det var smukt, var det også ensomt.

Når stilheden falder, hvad nu?

Jeg har passet min far i seks år.
De sidste ni måneder har jeg været hos ham endnu mere intenst.
Og de sidste tre døgn har jeg været hos ham 100%

Det var mit eget valg, ikke mine brødres, men min fars ønske  

Og nu er det slut

Men hvad sker der så?

Hvordan er jeg nu bare mig,

uden at være hans omsorgsperson?

Hvad gør jeg med de følelser, der fylder alt?

Jeg ved det ikke endnu

Men jeg ved, at han rejste smukt afsted.
Jeg ved, at han fik præcis det farvel, han ønskede sig.
Og jeg ved, at min kærlighed til ham aldrig vil forsvinde.

Far, du er fri nu

Men i mit hjerte er du her altid ❤️

Farvel, min elskede far Englene har dig nu

Jeg vil altid bære dig med mig.

✨ Du er vinden, der strejfer mit ansigt

✨ Du er stjernen, der lyser på nattehimlen

✨ Du er hjerteslaget i mine minder, i mine ord, i mit liv

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg fik lov til at være hos dig i din sidste tid

At jeg kunne give dig den samme omsorg, som du gav mig, da jeg kom til verden.

Far, du vil altid være hos mig

💛 Tak for alt, du har givet mig.
💛 Tak for din kærlighed, din visdom, din sjæl.

🌟 Rejs i fred, min elskede far
Englene har dig nu
Jeg elsker dig Nu og for evigt ❤️🙏🏻✨💫

I dyb taknemmelighed, lys & kærlighed
Din datter, Jane (Jenet Helvig Lovesnes) ❤️💔❤️

❤️🙏🏻✨