En Rejse Gennem Sorg, Identitet, Tilgivelse og Heling

At miste sine forældre er en af de dybeste overgange i livet.

Uanset om det sker pludseligt eller efter en lang sygdomsperiode, efterlader det et tomrum, der kan være svært at navigere i.

Pludselig står vi der – forældreløse – og det kan føles, som om vi mister en del af os selv.

Men hvad sker der egentlig, når vi mister vores forældre?

Hvordan reagerer kroppen og sindet?

Hvordan kan vi støtte os selv bedst muligt i denne overgang?

Hvad betyder det, hvis relationen til vores forældre har været kompliceret?

Alt for ofte undervurderes denne sorg.

“Det var jo bare din gamle mor…”
“Din far var jo syg i lang tid, du vidste jo, at det ville ske…”
“Alle mister deres forældre – det er jo en naturlig del af livet…”

Men det er ikke bare.

Det er ikke bare en ældre person, der forsvinder fra dit liv

 Det er de mennesker, der har været dit fundament, din klippe, din oprindelse.

Jeg vil lave 15 blogindlæg med disse emner, hvor jeg går dybere  

1. Det er ikke bare en naturlig del af livet – det er en eksistentiel rystelse

Mange siger:

“Alle mister deres forældre på et tidspunkt, sådan er livet

” Men det gør ikke tabet mindre.

Når vi mister vores forældre, mister vi vores første tilknytning.

Det føles som om, fundamentet rives væk under os, uanset vores alder.

2. At miste mere end bare en person – at miste en historie, en forbindelse, en rolle

Når vores forældre dør, mister vi ikke kun dem.

Vi mister en stor del af vores egen historie.

Vi mister den eneste person, der kunne huske os helt fra begyndelsen.

Vi mister den, vi engang var i deres øjne.

3. Identitetstab – hvem er jeg nu, når jeg ikke længere er nogens barn?

Når vi mister vores forældre, mister vi også den identitet, vi havde som barn af nogen.

Pludselig er vi de ældste i familien.

Vi står forrest i livets kø. Det kan være en ensom og overvældende følelse.

4. Skyldfølelsen – gjorde jeg nok? Sagde jeg det rigtige?

Efter et tab kan vi gruble over, om vi gjorde nok.

Skulle vi have besøgt dem mere?

Skulle vi have sagt noget andet?

Men sandheden er:

Vi gjorde det bedste, vi kunne, med det, vi vidste på det tidspunkt.

5. Når sorgen ikke forstås af omverdenen

Sorg over forældre bliver ofte undervurderet, fordi det er en naturlig del af livet.

Mange tror, at vi “kommer hurtigt videre”

Men det er ikke bare at miste en ven eller en bekendt

Det er at miste en del af vores eget fundament.

6. Når forholdet var kompliceret – sorg over det, der aldrig var

Nogle har ikke haft kærlige forældre, og det kan gøre sorgen mere kompleks.

Vi kan sørge over dét, vi aldrig fik.

Over de ord, vi aldrig hørte.

Over den kærlighed, vi aldrig følte.

Den form for sorg er lige så dyb som enhver anden.

7. Kroppens reaktion – sorg sidder i kroppen

Sorg er ikke kun en mental tilstand.

Den sætter sig i kroppen som træthed, spændinger, hovedpine, søvnproblemer, fordøjelsesproblemer eller en følelse af tunghed.

Sorg skal ikke kun bearbejdes mentalt

Den skal også forløses fysisk.

8. Det indre barn vågner – følelsen af at være forladt

Uanset hvor gamle vi er, vil en del af os altid være et barn, der længes efter sine forældre.

Når de dør, kan det vække en dyb følelse af at være forladt.

Vi kan pludselig føle os små og alene i verden.

9. Når sorgen kommer i bølger – og aldrig helt forsvinder

Sorg er ikke lineær.

Vi kommer ikke bare igennem den og ud på den anden side.

Vi lærer at leve med den. Den kommer i bølger

Nogle dage føles lette, andre dage rammer sorgen os som en storm.

10. Tilgivelse – at give slip for sin egen skyld

Hvis vi bærer nag eller uforløste følelser mod vores forældre, kan deres død føles endnu tungere.

Tilgivelse handler ikke om at sige, at alt var okay

Det handler om at frigøre os selv fra fortidens vægt, så vi kan leve frit.

11. Savnet kommer i de små øjeblikke

Savnet viser sig ofte i de mest uventede øjeblikke:

Når vi vil ringe til dem og husker, at de ikke længere er der.

Når vi ser noget, de ville have elsket.

Når vi hører deres stemme i vores tanker.

12. Ritualer kan give ro – at finde nye måder at ære dem på

Det kan hjælpe at skabe små ritualer, hvor vi mindes dem.

Det kan være at tænde et lys, skrive breve til dem, lave deres yndlingsmad eller besøge et sted, de elskede.

Det holder forbindelsen i live på en ny måde.

13. At møde forældreløsheden – en livsændrende overgang

Når vi mister vores forældre, går vi igennem en dyb livsændrende overgang.

Det kan vække eksistentielle spørgsmål:

Hvad er meningen med livet?

Hvad vil jeg efterlade, når jeg selv dør?

Denne overgang kan være smertefuld, men også fyldt med ny visdom.

14. At vælge kærligheden frem for smerten

Vi kan ikke ændre det, der er sket.

Men vi kan vælge, hvordan vi bærer sorgen.

Vi kan vælge at ære vores forældre ved at leve med kærlighed, i stedet for at sidde fast i smerten.

15. Du er ikke alene – vi bærer sorgen sammen

At miste en forælder kan føles ensomt, men du er ikke alene.

Mange har oplevet det samme.

Sorgen forbinder os, hvis vi tør dele den med hinanden.

Afslutning: At bære dem videre i hjertet

Sorgen vil altid være der i en eller anden form.

Men vi kan lære at bære den med kærlighed i stedet for med smerte.

Vi kan tage alt det gode fra vores forældre med os

Deres visdom, deres kærlighed, deres minder.

De bor stadig i os.

I vores hjerter

I vores valg

I vores liv

Masser Lys & Kærlighed til dig

Psykoteraput Jenet Helvig Lovesnes

Jenet Helvig Lovesnes